Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af § 62, stk. 10, § 63, stk. 5, § 65, stk. 6, § 65 a, stk. 7, og § 94 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, fastsættes efter bemyndigelse: Område og begreber m.v. I denne bekendtgørelse forstås ved: Loven: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejde: Ordinært arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og hvor der ikke gives offentlige løntilskud til lønnen. Anden aktør: En anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som kommunen har indgået aftale med. Samtale: Alle samtaler, som kommunen, a-kassen eller anden aktør indkalder medlemmet til efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud: Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobrettet uddannelse: 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udeblivelse fra en samtale: At et medlem inden en samtale melder afbud til eller afslår samtalen eller ikke møder til samtalen. Aktivitet: Aktivitet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Anden aktør sidestilles i denne bekendtgørelse med kommunen i det omfang, kommunen har overladt det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som ophører i et arbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse, eller går ned i arbejdstid, hvis den samlede arbejdstid efter nedsættelsen er af et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge. Det afgørende for, om et arbejdsophør eller nedgang i arbejdstid er omfattet af bekendtgørelsen, er, hvornår arbejdsophøret eller nedgangen i arbejdstiden finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse. Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som afslår et arbejde, som kommunen eller a-kassen har henvist til, eller afslår eller ophører i et tilbud. Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, eller som ved ledighed ikke beder om dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler, jf. dog

§ 3. Bekendtgørelsen omfatter afslag og ophør, eller hvad der kan sidestilles hermed, inden for de seneste 12 måneder. De 12 måneder regnes fra seneste afslag eller ophør. Reglerne om ophør med arbejde og afslag på henvist arbejde gælder tilsvarende for servicejob efter den før den 1. april 2002 gældende lov om servicejob. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter ikke: Medlemmer som ikke har ret til dagpenge på grund af reglen om 1 års medlemskab af en a-kasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Medlemmer som ikke har ret til dagpenge, fordi de ikke opfylder indkomstkravet efter § 53, stk. 2, eller beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 8, i loven. Medlemmer som overgår til eller får efterløn. Ophør i arbejde eller i tilbud, hvis medlemmet inden for de første 3 måneder efter ophøret ikke beder om ydelser, der udbetales af a-kassen, deltager i tilbud, eller modtager ydelser til forsørgelse fra offentlige myndigheder, når medlemmet ikke er i et beskæftigelsesforhold. Ophør i arbejde eller i tilbud, hvis medlemmet den første hverdag efter ophøret begynder i arbejde af mere end 5 ugers varighed. Ved ophør i arbejde er det desuden en betingelse, at medlemmets samlede arbejdstid efter ophøret er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge. Ophør i arbejde eller i tilbud i en periode, hvor medlemmet er på orlov efter barselsloven, får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis medlemmet den første hverdag efter orlovens eller uddannelsens ophør begynder i arbejde af mere end 5 ugers varighed. Ved ophør i arbejde er det desuden en betingelse, at medlemmets samlede arbejdstid efter ophøret er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge. Afslag på eller ophør i arbejde i en periode, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet har fået et arbejdskrav på grund af manglende rådighed efter § 43 i bekendtgørelse om rådighed. Afslag på arbejde i en periode, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge på grund af manglende rådighed efter §§ 16 eller 32 i bekendtgørelse om rådighed. Afslag på eller ophør i henvist arbejde eller tilbud, hvis kommunen tilkendegiver eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at medlemmet ikke har pligt til at påtage sig arbejdet eller deltage i tilbuddet. Afslag på og ophør i ansættelse som vikar i forbindelse med jobrotation efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024. Ophør i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på henvist arbejde og afslag på og ophør i tilbud Opsigelse af arbejde Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3. Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet er på orlov efter barselsloven, deltager i et tilbud eller deltager i jobrettet uddannelse, får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Det sidestilles med en opsigelse, jf. stk. 1, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, jf. dog § 9, stk. 2. Opsiger et medlem samtidig 2 deltidsstillinger uden en gyldig grund, jf. kap. 3, anses medlemmet kun som selvforskyldt ledig én gang. Det sidestilles med opsigelse, hvis medlemmet beder om at blive afskediget eller frivilligt indgår aftale om afskedigelse. Orlov fra arbejde Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, tager orlov fra et arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis orloven er taget efter barselsloven, til deltagelse i uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller i henhold til en kollektiv overenskomst til deltagelse i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Afskedigelse m.v. Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Dette gælder også, hvis medlemmet bliver afskediget fra et tilbud af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, et uddannelsessted afbryder medlemmets tilbud om uddannelse af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, eller medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, mens medlemmet deltager i jobrettet uddannelse, er på orlov efter barselsloven eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Kontraopsigelse Et medlem, der er afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet opsiger arbejdet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, og fratræder, før arbejdsgiverens opsigelsesvarsel udløber. Et medlem, der opsiger et arbejde, er ikke selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, og medlemmets opsigelse tidligst sker til fratræden samme dag, som medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Accept af for kort opsigelsesvarsel Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, jf. stk. 2 og 3. Et medlem anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et korrekt varsel. Et medlem har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig indgået under en sag anlagt ved de almindelige domstole, en fagretlig behandling, eller en voldgiftsbehandling efter lov om voldgift. A-kassen kan udbetale dagpenge med forbehold for tilbagebetaling for en tilkendt erstatning eller godtgørelse, hvis der er anlagt en sag ved domstolene mod arbejdsgiveren, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt. Afslag på henvist arbejde Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et arbejde, som pågældende er henvist til. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et arbejde, som pågældende er henvist til, i en periode, hvor medlemmet deltager i et tilbud, eller deltager i jobrettet uddannelse på deltid. Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem udebliver fra en samtale hos en arbejdsgiver i forbindelse med en henvisning, eller ikke begynder på et arbejde, som pågældende er henvist til. Stk. 2 finder også anvendelse, hvis medlemmet udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om et henvist arbejde, eller ikke begynder på et arbejde, som pågældende er henvist til på grund af ferie, som medlemmet ikke har meddelt til kommunen senest 14 dage før ferien holdes, og inden kommunen eller a-kassen henviser medlemmet til arbejdet, på grund af sygdom, som medlemmet ikke har meddelt til arbejdsgiveren inden samtalen eller arbejdets begyndelse, eller på grund af, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet ikke har meddelt til kommunen forud for henvisningen. Medlemmer, der er ansat på fuld tid med løntilskud, skal aftale ferie og meddele sygdom til arbejdsgiveren. Det sidestilles også med et afslag, hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at kommunen eller a-kassen ikke henviser medlemmet til arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet. Et medlem er ikke selvforskyldt ledigt, jf. stk. 1, hvis medlemmet udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om et henvist arbejde eller ikke begynder i det arbejde, som pågældende er henvist til, hvis det dokumenteres, at dette skyldes et akut, udefrakommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre. Det er en betingelse, at medlemmet har haft vilje til at møde til samtalen eller i arbejdet, og at medlemmet uden ugrundet ophold kontakter kommunen eller a-kassen om det manglende fremmøde. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis kommunen har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for henvist arbejde. Afslag på tilbud, herunder uddannelsespålæg Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et tilbud, herunder uddannelsespålæg. Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får et tilbud. Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem udebliver fra en samtale hos en tilbudsgiver i forbindelse med et tilbud, eller ikke begynder på et tilbud. Stk. 3 finder også anvendelse, hvis medlemmet ikke begynder i et tilbud på grund af ferie, som medlemmet ikke har meddelt til kommunen senest 14 dage før ferien holdes, og inden kommunen afgiver tilbuddet, på grund af sygdom, som medlemmet ikke har meddelt til kommunen inden tilbuddets begyndelse, eller på grund af, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet ikke har meddelt til kommunen forud for afgivelsen af tilbuddet. Et medlem er ikke selvforskyldt ledigt, jf. stk. 3, hvis medlemmet ikke begynder i tilbuddet, fordi medlemmet er til en ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver eller er begyndt på et arbejde, eller hvis det dokumenteres, at det manglende fremmøde skyldes et akut udefrakommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 5, at medlemmet har haft vilje til at møde i tilbuddet ved dets begyndelse, og at medlemmet uden ugrundet ophold kontakter kommunen eller a-kassen om det manglende fremmøde. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved afslag på at medvirke til eller følge op på et uddannelsespålæg eller afslag på en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg. Et medlem, der undlader at påbegynde et tilbud for at deltage i tilbud efter § 97 b i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke selvforskyldt ledigt. Ophør i tilbud, herunder uddannelsespålæg Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, ophører i et tilbud eller ophører i en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg. Et medlem, der ophører i et tilbud for at deltage i tilbud efter § 97 b i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke selvforskyldt ledigt. Gyldige grunde En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde, herunder et henvist arbejde, eller afslår eller ophører i et tilbud. Der foreligger ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget, opsigelsen eller ophøret er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg. Helbred Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud, hvis der er dokumentation fra en læge for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet. Ved opsigelse eller ophør er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen, medmindre det godtgøres, at der på arbejdspladsen ikke findes arbejde, som medlemmet vil kunne varetage. Transport Et medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i et tilbud, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og opsigelsen sker i tilknytning til omlægning af offentlige transportmidler, jf. dog stk. 2, ændring af arbejdstidens placering, jf. dog stk. 2, bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet, jf. dog stk. 2, eller at ægtefællen eller samleveren flytter, jf. dog stk. 3. Det er et krav, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til det anførte forhold, og at medlemmet forinden har prøvet at få en anden arbejdstid. Følgende krav skal være opfyldt: Ægtefællen eller samleveren er flyttet for at overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed, begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde m.v. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed. Medlemmets og ægtefællens eller samleverens flytning sker fra en fælles adresse og til en fælles adresse. Medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og opsigelsen sker i tilknytning til, at medlemmet flytter fra udlandet til Danmark. Det er et krav, at arbejdet blev udført i udlandet eller i Grønland, og at medlemmet ikke er udsendt af den danske stat, eller er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark. Pasning af familie Et medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i et tilbud, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje. Ved opsigelse skal medlemmet have prøvet at få en anden arbejdstid, og medlemmet skal have gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed. Deltidsforsikredes arbejdstid Et deltidsforsikret medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i et tilbud, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen. Ved opsigelse af et arbejde eller ved ophør i et tilbud er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden. Tab af supplerende dagpenge Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge. Et medlem kan tidligst opsige og fratræde et arbejde ved udløbet af den måned, hvori retten til supplerende dagpenge udløber, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter udløbet af den måned, hvori retten til supplerende dagpenge er ophørt, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven. Frigørelsesattest Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage. Ved opsigelse og ophør er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge. Pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få støtte efter barnets lov til at passe et handicappet barn, støtte efter ældreloven til at passe nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller støtte efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til at passe et alvorligt sygt barn. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet. Arbejdspladsen Et medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i et tilbud, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation. Fratrædelsesgodtgørelse Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. Det er et krav, at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Overtagelse af arbejde m.v., som medlemmet selv har fundet Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed, begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte ud over det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt. Medlemmets samlede arbejdstid efter afslaget eller efter ophøret skal være af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge, eller være på samme eller højere ugentligt timetal end det arbejde, der afslås eller opsiges. Et medlem kan ophøre i et tilbud, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed, overtage arbejde med en daglig arbejdstid på mindst 4 timer eller en ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer, begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Aftjene værnepligt m.v. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN-tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Sanktioner Karantæne Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig, jf. dog

§ 27. En karantæne er for et fuldtidsforsikret medlem 111 timer. En karantæne er for et deltidsforsikret medlem 90 timer. Et medlem får ikke en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til, at der foretages en rådighedsvurdering, som fører til et arbejdskrav, jf. § 43 i bekendtgørelse om rådighed. Placering af karantænen En karantæne har virkning fra den dag, et medlem afslår et henvist arbejde eller afslår et tilbud, jf. dog stk. 4 og 5 En karantæne har virkning dagen efter et ophør i et arbejde eller et tilbud, jf. dog stk. 3-6. En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge. Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet deltager i et tilbud, og får medlemmet i perioden en ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning fra den dag, hvor medlemmet ophører med tilbuddet. Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov efter barselsloven, får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra den dag, hvor medlemmet ophører med at få barselsdagpenge, voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse. Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig grund, men fortsætter i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt fratrådt. Forældelse og afvikling af karantæner En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler. En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter den dag, hvor den får virkning, jf.

§ 25. En karantæne er også udstået, hvis et fuldtidsforsikret medlem, fra den dag karantænen har virkning, jf. § 25, har fået indberettet mindst 185 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Er medlemmet deltidsforsikret, skal medlemmet have fået indberettet mindst 150 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt. Opgørelsen af løntimerne i stk. 3 sker efter § 14 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, som ligger efter karantænens virkningstidspunkt, kan medregnes i opgørelsen. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover tidspunktet, hvor karantænen har virkning fra, kan medregnes forholdsmæssigt. Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 7 eller § 8, anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Et medlem, der samtidig har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først. Gentagelsesvirkning og arbejdskrav Et medlem kan ikke få dagpenge anden gang, medlemmet inden for de seneste 12 måneder handler på en måde, der udløser karantæne for selvforskyldt ledighed, jf.

§ 24. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4 og 5. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4 og 5. For medlemmer, der i perioderne efter stk. 2 og 3 både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, er den seneste indberetning afgørende for, hvilket løntimekrav, jf. stk. 2 og 3, medlemmet skal opfylde. Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen. Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, i loven, der i et indkomstår udgør mindst 286.632 kr. (2026) for fuldtidsforsikrede og mindst 191.088 kr. (2026) for deltidsforsikrede, og medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan anvendes. Opgørelsen af løntimer i stk. 2 og 3 sker efter § 14 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, som ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan medregnes i opgørelsen. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt. Den periode, inden for hvilken kravet efter stk. 2 og 3 skal være opfyldt, forlænges, hvis der i perioden forekommer syge- eller barselsdagpenge, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, som ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet efter §§ 14 og 15 og §§ 26-30 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag, hvor a-kassen modtager dokumentation for, at medlemmet opfylder betingelserne i stk. 5. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom. Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 24 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig. Annullering af sanktion Et medlem, som har fået en karantæne for at have afslået eller ophørt i et henvist arbejde eller et tilbud, og som klager over henvisningen eller tilbuddet, skal have annulleret karantænen, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efterfølgende giver medlemmet medhold i sin klage. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis medlemmet har fået gentagelsesvirkning og arbejdskrav, jf.

§ 27. Oplysningspligt og øvrige bestemmelser Et medlem skal oplyse om afslag på og ophør i arbejde, herunder om medlemmet er udeblevet fra en samtale med en arbejdsgiver om et henvist arbejde, og om medlemmet ikke er begyndt i et arbejde, som kommunen eller a-kassen har henvist pågældende til. Medlemmet skal også oplyse om afslag på og ophør i tilbud. En a-kasse har tavshedspligt med hensyn til, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v. A-kassen må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e gælder ved overtrædelse af stk. 1, jf. § 94 a, stk. 2, i loven. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026. Bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed ophæves.