Bekendtgørelse om rådighed

Bekendtgørelse om rådighed Bekendtgørelse om rådighed I medfør af § 52 f, § 57, stk. 5, § 62, stk. 10, § 62 a, stk. 4, § 62 b, stk. 3, § 63 a, stk. 3, § 65, stk. 6, § 65 a, stk. 7, § 88, stk. 4, og § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret ved lov nr. 1750 af 29. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse: Område og begreber m.v. Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som anmoder om eller får udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge, afvikler en karantæne, anmoder om at få udstedt efterlønsbevis eller anmoder om at gå på efterløn. Bekendtgørelsen omfatter også dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse, som deltager i jobrettet uddannelse eller tilbud, eller som arbejder som vikar i forbindelse med jobrotation efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunen har bevilget jobrotation senest den 31. januar 2026 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024. I denne bekendtgørelse forstås ved: Anden aktør: En anden offentlig eller privat samarbejdspartner, som kommunen har indgået aftale med. Samtale: Alle samtaler, som kommunen, a-kassen eller anden aktør indkalder medlemmet til, eller som medlemmet selv booker, efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Aktivitet: En aktivitet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en anden aktivitet, som kommunen, a-kassen eller anden aktør indkalder et medlem til med henblik på at øge medlemmets muligheder for at få arbejde. Udeblivelse fra en samtale eller aktivitet: At et medlem ikke møder til en samtale eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til, og som medlemmet har pligt til at møde til, uanset om medlemmet har meldt afbud eller afslået at møde til samtalen eller aktiviteten, før denne skulle have været afholdt. Det sidestilles med en indkaldelse, når medlemmet selv har booket en samtale. Tilbud: Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udeblivelse fra et tilbud: At et medlem i en eller flere dage ikke møder til et tilbud, som medlemmet er begyndt på. Jobrettet uddannelse: 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. »Krav til jobsøgning«: De krav til medlemmets jobsøgning, der skal udarbejdes, jf.

§ 14. Joblog: Joblog på Jobnet eller a-kassens digitale joblog efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uploade jobansøgninger i joblog: At medlemmet digitalt overfører jobansøgninger til joblog, så kommunen og a-kassen kan se dem. A-kassens selvbookingsystem: Den digitale selvbetjeningsløsning til brug for medlemmers booking og ombooking af samtaler i a-kassen, som a-kassen skal stille til rådighed for ledige medlemmer. A-kassens selvbookingsystem skal kunne tilgås via a-kassens hjemmeside. CV-oplysninger: CV-oplysninger på Jobnet, i kommunens eller a-kassens digitale cv-løsning. Anden aktør sidestilles i denne bekendtgørelse med kommunen i det omfang, kommunen har overladt det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Generelle rådighedsbetingelser Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Bopæl og ophold Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark, jf. dog forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, artiklerne 64, 65 og 65a. Et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for a-kassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets varighed til kommunen og a-kassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage. Tilmelding som arbejdssøgende Et medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende i kommunen for at kunne få dagpenge. Medlemmet skal være tilmeldt i hele den periode, medlemmet anmoder om dagpenge for. Medlemmet anses for tilmeldt, når tilmeldingen er sket i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen. For at forblive tilmeldt skal medlemmet selv booke samtaler, som medlemmet har pligt til at booke, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Har medlemmet ikke fået dagpenge, kan a-kassen udbetale dagpenge for en periode med manglende tilmelding, jf. stk. 1, hvis medlemmet har et datostemplet dagpengekort eller en kvittering for digital tilmelding, som viser, at medlemmet skulle have været tilmeldt i perioden, eller den manglende tilmelding skyldes a-kassens forhold eller forhold hos kommunen, som kommunen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bekræftet. Udbetaling efter stk. 2 kan ske, hvis medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og de øvrige betingelser for at udbetale dagpenge i perioden er opfyldt. Udbetaling af dagpenge efter stk. 2 til et ledigt medlem kan dog først ske, når medlemmet er tilmeldt som arbejdssøgende, jf. stk. 1. Når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give tilladelse til, at a-kassen udbetaler dagpenge. Overtagelse af arbejde Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at medlemmet er henvist til arbejde af kommunen, a-kassen eller anden aktør. Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis kommunen eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med henvisningen. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. Pligt til selv at booke samtaler Et medlem har pligt til selv at booke jobsamtaler i kommunen, i a-kassen eller hos anden aktør, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

§ 11. A-kassen fastsætter selv, på hvilken måde indkaldelse til rådighedssamtaler skal ske. Et medlem har pligt til selv at booke jobsamtaler inden for de første 3 måneders sammenlagt ledighed, jf. § 34, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i a-kassens selvbookingsystem. Det gælder dog ikke den 1. jobsamtale i kontaktforløbet. Pligten til selv at booke samtaler gælder, uanset om en samtale skal holdes ved personligt fremmøde eller på anden vis. Medlemmet skal booke samtalerne inden for en frist, som fastsættes af a-kassen, jf. § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik. Deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud Et medlem skal deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde. Et medlem skal kunne møde til samtaler med kommunen, a-kassen eller anden aktør samt til aktiviteter og tilbud dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil. Medlemmet skal også kunne møde til samtaler, som medlemmet selv har booket. Medlemmet har pligt til at møde til samtaler, herunder rådighedssamtaler og aktiviteter, som kommunen, a-kassen eller anden aktør indkalder til, og møde til samtaler, som medlemmet selv har booket, herunder til at holde kontakt med kommunen, a-kassen og anden aktør, jf. stk. 5. Medlemmet har også pligt til at møde til og deltage i tilbud fra kommunen eller anden aktør. Et medlem, der deltager i et tilbud, skal søge arbejde, jf. § 14, og kunne overtage arbejde med dags varsel, medmindre kommunen har fraveget kravet, eller andet følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et medlem kan vælge, om samtaler med a-kassen, skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Dette gælder dog ikke første jobsamtale i kontaktforløbet, der skal afholdes ved personligt fremmøde. A-kassen kan dog beslutte, at en samtale skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis a-kassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed. Cv-oplysninger Et medlem skal senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende registrere cv-oplysninger og gøre cv-oplysningerne tilgængelige på Jobnet. Medlemmet skal endvidere angive mindst ét jobmål, jf. §§ 22, stk. 3, og 23, stk. 1, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobsøgning Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, med henblik på at komme hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. Medlemmet skal være aktiv jobsøgende fra første ledige dag og i hele den periode, medlemmet ønsker at få dagpenge for, herunder i uger hvor medlemmet får supplerende dagpenge, jf. dog §§ 21-25 og 28. Medlemmet skal søge job kontinuerligt, herunder under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Medlemmet skal søge opslåede stillinger. Medlemmet skal i øvrigt søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område. Medlemmet skal primært søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid. Medlemmets jobsøgning skal være realistisk og seriøs. Medlemmet skal søge arbejde, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«. Det skal af »Krav til jobsøgning«, fremgå: At formålet med jobsøgningen er, at medlemmet hurtigst muligt kommer i ordinær beskæftigelse. De fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke medlemmet skal søge arbejde. Det geografiske område, inden for hvilket medlemmet skal søge arbejde. Kravet til omfanget af medlemmets jobsøgning, herunder antallet af jobansøgninger, som medlemmet skal uploade. Hvor medlemmet kan finde de job, som skal søges. Medlemmet skal overholde de aftaler om jobsøgning, som er indgået med a-kassen, kommunen eller anden aktør. Medlemmet skal søge konkrete job efter pålæg af kommunen, a-kassen eller anden aktør. Medlemmet skal løbende registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog. Medlemmet skal uploade det antal jobansøgninger, som a-kassen har bedt om, i joblog. A-kassen skal senest to uger efter medlemmets tilmelding som arbejdssøgende fastlægge »Krav til jobsøgning« jf. stk. 7, og a-kassen vil på dette tidspunkt skulle registrere og indberette kravene til det fælles it-baserede datagrundlag, så de kan vises i »Min Plan«. A-kassen skal udlevere »Krav til jobsøgning« til medlemmet eller vejlede medlemmet om, hvor medlemmet til enhver tid kan gøre sig bekendt med indholdet af »Krav til jobsøgning«. Raskmelding på Jobnet Et sygemeldt medlem, der bliver rask, skal melde sig rask på Jobnet for at kunne få dagpenge. Konsekvenser Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 4, ikke er tilmeldt som arbejdssøgende, jf. § 6, eller ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, jf. §§ 7-12. A-kassen kan ud fra en konkret rådighedsvurdering, jf. § 39, træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 44, stk. 2, for igen at kunne få dagpenge. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet ikke senest to uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende har registreret cv-oplysninger på Jobnet, som er godkendt af a-kassen og dette skyldes medlemmet, jf.

§ 13. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har fået godkendt registrerede cv-oplysninger på Jobnet. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale, eller en aktivitet, som kommunen, a-kassen eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, og som medlemmet har pligt til at møde til. Når et medlem selv har booket samtalen, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Stk. 1 finder også anvendelse, hvor en samtale skal holdes telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde, og hvor samtalen ikke holdes på grund af forhold, som skyldes medlemmet. Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den af henholdsvis kommunen, a-kassen eller anden aktør, som medlemmet skulle have holdt samtale med. Medlemmet kan dog ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt. Hvis medlemmet udebliver fra en samtale eller aktivitet, som medlemmet har meldt afbud til eller afslået at møde til inden samtalen eller aktiviteten, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra et tilbud, som medlemmet er begyndt på, og som medlemmet har pligt til at deltage i. Medlemmet har ikke pligt til at deltage i tilbuddet, hvis medlemmet har begrundet fravær fra tilbuddet. Medlemmet skal forud for udeblivelsen have givet besked om udeblivelsen til tilbudsstedet. Medlemmet kan tidligst få dagpenge, når medlemmet igen deltager i tilbuddet. Hvis medlemmet igen deltager i tilbuddet den samme dag, som medlemmet er udeblevet, kan pågældende ikke få dagpenge for den dag. Et sygemeldt medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har meldt sig rask på Jobnet, og den manglende raskmelding skyldes medlemmets forhold, jf. dog

§ 21. Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har raskmeldt sig på Jobnet. Dagpenge under de første 14 dages sygdom Et medlem, som får dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ikke omfattet af kravet om at været tilmeldt som arbejdssøgende, jf.

§ 6. Medlemmet kan tidligst få dagpenge under sygdom fra den dato, medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen, jf. dog stk. 3. A-kassen kan udbetale dagpenge under sygdom fra første sygedag, selv om medlemmet ikke har meldt sig syg, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmets sygemelding ikke er sket rettidigt. I perioden, hvor medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom, har medlemmet ikke pligt til at overtage henvist arbejde, søge arbejde, booke samtaler, møde til samtaler og aktiviteter samt deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6-14. Et medlem kan få dagpenge under de første 14 dages sygdom, uanset om medlemmet ikke opholder sig i Danmark, jf. § 4, hvis der foreligger særlige omstændigheder herfor. Mindre intensiv indsats Et medlem, der er omfattet af en mindre intensiv indsats for visse persongrupper, jf. kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ikke pligt til at deltage i jobsamtaler som led i kontaktforløbet i kommunen, a-kassen eller hos anden aktør. Medlemmet har dog pligt til at deltage i en rådighedssamtale, som a-kassen har indkaldt til. Medlemmet har heller ikke pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Medlemmet har ikke pligt til at søge arbejde. For et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende dog kun i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen. Når medlemmet skal søge arbejde, skal medlemmet også deltage i job- og rådighedssamtaler i a-kassen. Medlemmet har pligt til at overtage relevant henvist arbejde. Relevant arbejde omfatter arbejde, som medlemmet kan varetage i den periode, hvor pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats. Uddannelsesløft - tilbud om en erhvervsuddannelse Følgende medlemmer har ikke pligt til at søge arbejde og stå til rådighed for henvist arbejde: Medlemmer, som deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Medlemmer, der senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en erhvervsuddannelse og deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024. Puljen til uddannelse til personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv Et medlem, der deltager i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ikke pligt til at søge arbejde og stå til rådighed for henvist arbejde. Et medlem, der deltager i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fritaget for pligten til at deltage i jobsamtaler og aktiviteter i a-kassen efter § 12, stk. 1-3, herunder også pligten til selvbooking af samtaler med a-kassen efter §§ 10 og 11, stk. 1. Medlemmet har dog pligt til at deltage i en rådighedssamtale, som a-kassen har indkaldt til. Et medlem, der deltager i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fritaget for pligten til at deltage i tilbuddet, samt pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt, jf. § 12, stk. 4. Jobrettet uddannelse Et medlem, der deltager i jobrettet uddannelse, er fritaget fra rådighed, jf. § 50, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Orlov Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i resten af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis perioden er over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme. Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet imellem to perioder med barselsorlov, hvis perioden er over 4 uger. Borgerligt ombud m.v. Et medlem kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om medlemmet har borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. Tilladelse af Kommunalbestyrelsen til deltagelse i et forløb efter repatrieringslovens § 6 Et medlem, som har ret til at få udbetalt dagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6 af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under sin deltagelse heri. I perioden, hvor medlemmet deltager i et forløb efter stk. 1, har medlemmet ikke pligt til at opholde sig i Danmark, overtage henvist arbejde, søge arbejde, booke samtaler, møde til samtaler og aktiviteter samt deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §§ 4, 7-12 og 14. Et medlem, som har ret til at få udbetalt dagpenge, og som deltager i et forløb efter repatrieringslovens § 6, har pligt til at meddele sin a-kasse om, at pågældende af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til at deltage i et forløb efter stk. 1. Supplerende dagpenge og frigørelsesattest Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller hvis arbejdsgiveren på en frigørelsesattest, i en meddelelse om arbejdsfordeling eller en ansættelseskontrakt erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale. Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel. Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen. Forbehold af arbejdskraft Et medlem må ikke forbeholde sin arbejdskraft for sæsonarbejde, en bestemt arbejdsgiver, eller en bestemt arbejdsplads. Når et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af § 30, skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet, jf. kapitel 9. Manglende rådighed efter et afslag eller ophør Et medlem står ikke til rådighed, hvis medlemmet afslår et arbejde, som medlemmet er henvist til, afslår et tilbud eller en jobsamtale eller ophører i et arbejde eller et tilbud, hvis medlemmet f.eks. skal overtage andet arbejde, begynde selvstændig erhvervsvirksomhed, begynde på eller fortsætte en uddannelse, gå på efterløn, rejse til udlandet eller flytte på grund af ægtefællens eller samleverens forhold. Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet. Medlemmet kan dog få dagpenge efter ophør i et tilbud, hvis medlemmet er omfattet af en mindre intensiv indsats på ophørstidspunktet, jf.

§ 22. Uddannelse Et medlem, som deltager i uddannelse, kan ikke få dagpenge, jf. dog stk. 2 og 3, og §§ 34 og 35. Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i: Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse, jf. dog stk. 4. Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen. Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven. Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse. Undervisning i op til 2 uger, hvis medlemmets faglige organisation, a-kasse, kommunen eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse under lov om åben uddannelse og lov om universiteter, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Dette gælder dog kun, indtil medlemmets ret og pligt til tilbud indtræder. Undervisningen må ikke kunne være led i en ny uddannelse for medlemmet. Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk. Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis medlemmet er under 25 år. Et medlem bevarer ligeledes retten til dagpenge ved deltagelse i jobrettet uddannelse. Et medlem kan ikke få dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og på akademiske overbygningsuddannelser, herunder akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser, i henhold til lov om universiteter. Et medlem, som ved ledigmeldelsen er fyldt 25 år, kan bevare retten til dagpenge under uddannelse på betingelse af, at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig eller er udeblevet fra en samtale eller aktivitet, jf. § 12, og at medlemmet enten som fuldtidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 30 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, som deltidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 20 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, eller i mindst 2 år har udøvet selvstændig virksomhed i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen, samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen. Dagpenge efter stk. 1 kan i resten af studieforløbet udbetales i 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Perioden, inden for hvilken kravet om beskæftigelse i stk. 1 skal være opfyldt, forlænges med perioder med fravær på grund af barselsorlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), eller sygdom, hvis den enkelte sygdomsperiode har haft en varighed på mere end 4 uger. Medlemmet skal på tro og love erklære, at kravet om beskæftigelse i stk. 1 er opfyldt. Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i fjernundervisning, som udbydes af en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, såfremt betingelserne i § 33, stk. 2, eller § 34, stk. 1, er opfyldt eller den udenlandske uddannelse kan sidestilles med dansk uddannelse efter § 33, stk. 2, eller § 34, stk. 1. Et medlem kan stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb, hvis perioden er over 4 uger. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode, jf. dog stk. 2. Hvis medlemmet skal stå til rådighed under uddannelsen eller deltager i jobrettet uddannelse, kan medlemmet få ret til dagpenge i en periode mellem to dele af uddannelsesforløbet, selvom perioden er på under 4 uger eller skyldes uddannelsesstedets ferieperiode. Et medlem kan stå til rådighed i en orlovsperiode fra en uddannelse. Medlemmet skal godtgøre, at medlemmet holder orlov fra uddannelsen. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis orlovsperioden er sammenfaldende med uddannelsesstedets ferieperiode, eller hvis orlovsperioden ikke er forenelig med uddannelsens opbygning og forløb. Medlemmets oplysningspligt Et medlem skal oplyse a-kassen om alle forhold, som kan have betydning for medlemmets rådighed, herunder om bopælsadresse, sygdom, ferie og andre begrænsninger i rådigheden. Medlemmet skal herudover oplyse om sin jobsøgning i joblog, om deltagelse i og eventuel udeblivelse fra samtaler, aktiviteter og tilbud samt om afslag på eller ophør i tilbud og arbejde. Medlemmet skal oplyse a-kassen om deltagelse i uddannelse. Medlemmet skal i sit cv give fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for, at a-kassen og kommunen kan bistå medlemmet med at finde arbejde. Medlemmet skal endvidere give a-kassen og kommunen adgang til sine cv-oplysninger på Jobnet. Pligter i forbindelse med kontrolbesøg Når et medlem er antruffet i forbindelse med et kontrolbesøg, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at der er tvivl om medlemmets rådighed, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en meddelelse herom til a-kassen. A-kassen skal herefter straks ved skriftlig og personlig meddelelse pålægge et medlem at oplyse, fra hvilket tidspunkt medlemmet ønsker at få dagpenge. Medlemmet kan tidligst få dagpenge fra den dag, hvor medlemmet retter henvendelse til a-kassen. Hvis medlemmet henvender sig til a-kassen straks efter modtagelsen af meddelelsen og anmoder om dagpenge fra et tidligere tidspunkt, kan medlemmet dog få dagpenge fra det tidligere tidspunkt. Stk. 2 gælder ikke, hvis den dag, medlemmet ønsker at få dagpenge fra, ligger mere end 14 dage efter, at medlemmet modtog meddelelsen efter stk. 1. Rådighedsvurdering A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra kommunen og oplysninger, som medlemmet selv giver. Hvis a-kassen vurderer, at et medlem står til rådighed, skal a-kassen notere sin begrundelse herfor. A-kassen skal løbende følge med i medlemmets jobsøgning i joblog og vurdere, om medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job og i øvrigt opfylder »Krav til jobsøgning«, herunder om der er behov for at vurdere medlemmets rådighed ved en samtale, jf. §§ 41 og 42. A-kassen kan give medlemmet en frist til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, jf. § 14, stk. 10, hvis medlemmet ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i joblog. A-kassen skal igennem hele ledighedsperioden undersøge og vurdere medlemmets rådighed ved en personlig samtale, jf. dog § 12, stk. 6, når a-kassen vurderer, at der er behov for det. Under en samtale efter stk. 1 skal a-kassen som minimum sikre sig, at medlemmet har søgt et tilstrækkeligt antal job og været realistisk i sin jobsøgning, herunder overholdt »Krav til jobsøgning« og indgåede aftaler med a-kassen eller kommunen om jobsøgning, medlemmet har overholdt »Min Plan«, herunder om medlemmet har deltaget i kurser, tilbud og aktiviteter, som medlemmet er blevet pålagt at følge, medlemmets cv-oplysninger er korrekte og fyldestgørende, og at cv-oplysningerne er tilgængelig for kommunen og a-kassen, medmindre ansvaret for korrekte og fyldestgørende cv-oplysninger er overgået til kommunen, og medlemmet i øvrigt har evne og vilje til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal ved vurderingen af medlemmets jobsøgning efter stk. 2, nr. 1, tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, og de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog efter § 14, stk. 11. A-kassens vurdering af medlemmets jobsøgning skal også tage udgangspunkt i, om medlemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning, som medlemmet har indgået med kommunen, a-kassen eller anden aktør ved en samtale. Hvis et medlem arbejder på nedsat tid med supplerende dagpenge og har kvalifikationer inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal a-kassen ved rådighedsvurderingen efter stk. 1 og 2 give medlemmet en frist på højst 4 uger til at dokumentere, at medlemmet søger arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for dette område. A-kassen skal herefter vurdere medlemmets rådighed, jf. § 43, stk. 2. A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når kommunen giver underretning om, at medlemmet ikke har overholdt sine forpligtelser over for anden aktør. A-kassen skal i øvrigt vurdere et medlems rådighed, når kommunen sender en begrundet anmodning herom. Hvis a-kassen ved vurderingen efter §§ 31 og 39-42 finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at dokumentere sin arbejdssøgning, jf.

§ 14. Efter fristens udløb skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet skal i denne forbindelse registrere alle jobsøgningsaktiviteterne i joblog, herunder uploade alle jobansøgninger i fristperioden. A-kassen skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav Hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed efter § 31 og §§ 39-42 kan medlemmet ikke få dagpenge. Ved en afgørelse om tab af retten til dagpenge, efter at a-kassen har givet medlemmet en frist til at registrere jobsøgning, jf. §§ 40 og 43, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet ikke kan få dagpenge med virkning fra dagen efter fristens udløb. Ved en afgørelse om tab af retten til dagpenge, efter at a-kassen ved en rådighedssamtale har vurderet, at medlemmet ikke står til rådighed, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet ikke kan få dagpenge med virkning fra dagen for samtalens afholdelse. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 6 og 7. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 6 og 7. For medlemmer, der i perioderne efter stk. 4 og 5 både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, er den seneste indberetning afgørende for, hvilket løntimekrav, jf. stk. 4 og 5, medlemmet skal opfylde. Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen. Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 2, nr. 1-3, i loven, der i et indkomstår udgør mindst 286.632 kr. (2026) for fuldtidsforsikrede og mindst 191.088 kr. (2026) for deltidsforsikrede, og medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan anvendes. Opgørelsen af løntimer i stk. 4 og 5 sker efter § 14 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, som ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan medregnes i opgørelsen. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt. Den periode, inden for hvilken kravet efter stk. 4 og 5 skal være opfyldt, forlænges, hvis der i perioden forekommer syge- eller barselsdagpenge, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, som ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet efter §§ 14 og 15, og §§ 26-30 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet, jf. stk. 4 og 5, er opfyldt. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag, hvor a-kassen modtager dokumentation for, at medlemmet opfylder betingelserne i stk. 7. Et medlem, der ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, jf. § 30, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede. Medlemmet kan ikke opfylde kravet i stk. 4 og 5 med løntimer fra arbejde af den karakter, der var årsag til den manglende rådighed, jf.

§ 30. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til, at et medlem kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, selvom medlemmet ikke kan få dagpenge, fordi medlemmet har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til arbejde omfattet af § 30, og kravet om arbejde, jf. § 44, ikke er opfyldt. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026. Bekendtgørelse nr. 1590 af 12. december 2023 om rådighed ophæves.