Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v.

Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L 307 s. 18. Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EFT 1993 L 307 s. 18. I medfør af § 4, § 50, stk. 3, § 51, stk. 3, § 53, § 54, § 55, § 56 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, fastsættes efter bemyndigelse: Område Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af personer, som er fyldt 18 år, ved arbejde for en arbejdsgiver. Bekendtgørelsen gælder ikke for arbejde, der er omfattet af Europæisk overenskomst om arbejde for besætninger på køretøjer i international vejtransport og rådsforordning nr. 561/2006 (EF) af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport jf. Transportministeriets bekendtgørelse om køre-og hviletidsbestemmelser i vejtransport. Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, indeholder undtagelser fra bekendtgørelsen. Hvileperiode og fridøgn Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri. § 3 og § 4 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38 finder §§ 3 og 4 ikke anvendelse, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan § 3 og § 4 fraviges for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn, når dispensation efter § 34 ikke kan indhentes i rette tid, og arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer ved holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige hvileperiode mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår, virksomheders årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 gange i et kalenderår, og arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan den daglige hvileperiode nedsættes til 8 timer, når der gennemføres mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen af hvileperioden kan i sådanne tilfælde højst ske 20 gange i et kalenderår. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og pakhusarbejde, omfattes ikke af § 3 og § 8, stk. 1, nr. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold, samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende arbejdere atter beskæftiges. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når arbejdet er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen. Ved landbrugsarbejde kan det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af nedsættelsen af hvileperioden og omlæggelsen af fridøgnet med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte, før han træffer beslutning efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 16 og

§ 17. I tilfælde af fravigelse efter § 5 og §§ 7-10 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. I tilfælde af fravigelse efter §§ 5, 7 og 10 skal der ydes tilsvarende kompenserende fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes tilsvarende passende beskyttelse. Rejsetid m.v. Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn i det omfang, den overstiger de ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet. Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes de ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre de ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af sit sædvanlige arbejde. Efter en tjenesterejse som nævnt i stk. 1 skal der endvidere ydes de ansatte et erstatningsfridøgn, medmindre de ansatte før eller under rejsen har haft et fridøgn inden for en periode af 7 døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten. Rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, medmindre rådighedstjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvileperioden forspildes. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages eller de ansatte pålægges anden arbejdsforpligtelse, og den indtræder først påny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør. Når de ansatte kaldes til arbejde som nævnt i stk. 2, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn i et kalenderår. Nedsættes de ansattes hvileperiode efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 samt § 8, stk. 2, begrænses muligheden for ændring af hvileperiodens længde eller beliggenhed yderligere med et tilsvarende antal døgn. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan det ugentlige fridøgn omlægges i forbindelse med rådighedstjeneste i hjemmet, på arbejdsstedet eller andet sted. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Ved omlægning af fridøgnet bør dette så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene fridøgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. I tilfælde af fravigelse efter §16, stk. 3 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder i umiddelbar forlængelse af arbejdet. I tilfælde af fravigelse efter § 17 skal der ydes tilsvarende kompenserende fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes tilsvarende passende beskyttelse. Aftaler Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer. De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet. Hvis rammerne for de fravigelser af reglerne om hvileperiode og fridøgn, der kan aftales efter reglerne i §§ 19-21, er fastlagt i en aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation, kan aftale om fravigelse for enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelse af en arbejdstidsplan ske lokalt. Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 20 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Aftaler i henhold til bestemmelserne i dette kapitel er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt. Aftaler, der indgås lokalt efter bestemmelserne i §§ 22 og 23, skal tillige dokumenteres skriftligt. Aftaler efter bestemmelserne i §§ 19-23 kan opsiges til samme tidspunkt og efter samme regler, som gælder for den kollektive overenskomst eller aftale for det pågældende område, medmindre andet aftales. Hvis en aftale efter §§ 19-21, en rammeaftale eller en lokalaftale efter § 22 giver anledning til arbejdsmiljømæssige uacceptable forhold, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn. I tilfælde af fravigelse efter §§ 19 og 21-23 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder i umiddelbar forlængelse af arbejdet. I tilfælde af fravigelse efter §§ 20-23 skal der ydes tilsvarende kompenserende fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes tilsvarende passende beskyttelse. Særlige undtagelsesbestemmelser ved arbejde i den ansattes hjem Den daglige hvileperiode kan under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38 fraviges ved arbejde i den ansattes hjem, når den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden og dermed den daglige hvileperiode eller de daglige hvileperioder, eller arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd. Ved rådighedstjeneste gælder reglerne om hvileperiode i kapitel 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden. Det ugentlige fridøgn kan under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38 udskydes eller omlægges ved arbejde i den ansattes hjem, når den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden, eller arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd. Ved rådighedstjeneste gælder reglerne om fridøgn i kapitel 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden. Den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn kan fraviges ved arbejde, der i overvejende grad foregår i den ansattes hjem, når den ansatte efter servicelovens § 83 yder personlig hjælp og pleje, eller hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Det er en betingelse for fravigelse efter stk. 1, at hjælpen ydes til personer, som den ansatte er nær pårørende til og deler husstand med, og at den ansatte er udpeget til at udføre opgaverne af den eller de personer, som modtager hjemmepleje i henhold til servicelovens

§ 94. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode kan fraviges ved arbejde i den ansattes hjem. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden. § 22, § 24 stk. 1, § 25 og § 26 gælder også for aftaler efter stk. 1. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan udskydes eller omlægges ved arbejde i den ansattes hjem. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden. § 22, §24 stk. 1, § 25 og § 26 gælder også for aftaler efter stk. 1. I tilfælde af fravigelse efter §§ 28-32 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. I tilfælde af fravigelse efter §§ 29 og 32 skal der ydes tilsvarende kompenserende fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes tilsvarende passende beskyttelse. Hvis summen af de daglige hvileperioder minimum er 11 timer inden for en 24 timers periode ved fravigelse efter § 28, stk. 1, nr. 1 og § 30, skal der ikke ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller tilsvarende beskyttelse efter stk. 1 og stk. 3. Administrative bestemmelser Bemyndigelser og dispensationer Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4, når det er foreneligt med Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Klageadgang Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø. Straf Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der: Lader arbejde udføre i strid med §§ 3-5, §§ 7-10, §§ 12-17, eller leder, fører tilsyn med eller udfører sådant arbejde. Undlader at efterkomme påbud, der er meddelt for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser. For overtrædelse af §§ 3-5, §§ 7-10 eller §§ 12-17 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttrædelse m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026. Bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. ophæves. Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder. 2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, f.eks. når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber. 3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, f.eks. når der er tale om a) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler, b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne, c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse, d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg, e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes, f) forsknings- og udviklingsaktiviteter, g) landbrug, skovbrug og gartneri, h) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer. 4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, f.eks. inden for a) landbrug, skovbrug og gartneri, b) turisterhverv, c) postvæsen. 5. Følgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren a) lejlighedsvise aktiviteter, b) aktiviteter, som udøves om bord på tog, c) aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig jernbanetrafik. 6. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, f.eks. rengøringsarbejde.