Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler

Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, EU-Tidende 2010, nr. L 134, side 66, og Kommissionens direktiv (EU) 2019/1832 af 24. oktober 2019 om ændring af bilag I, II og III til Rådets direktiv 89/656/EØF så vidt angår rent tekniske tilpasninger, EU-tidende 2019, nr. L 279, side 35. Bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, EU-Tidende 2010, nr. L 134, side 66, og Kommissionens direktiv (EU) 2019/1832 af 24. oktober 2019 om ændring af bilag I, II og III til Rådets direktiv 89/656/EØF så vidt angår rent tekniske tilpasninger, EU-tidende 2019, nr. L 279, side 35. I medfør af § 35, stk. 1, § 39, stk. 2, § 43, stk. 1, § 57 og §‍‍‍‍ 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026, fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde og definitioner Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansattes brug af personlige værnemidler under arbejdet. Undtaget fra bekendtgørelsens anvendelsesområde er: Arbejdstøj og uniformer, som ikke specielt er beregnet til at beskytte de ansattes sikkerhed og sundhed. Dog gælder § 6 i tilfælde, hvor der på grund af arbejdets art sker en forurening af beklædningen, som bevirker, at det ikke kan anses for sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at den ansatte selv rengør det. Personlige værnemidler, der er udformet og fremstillet specielt til Forsvaret og Politiet. Selvforsvars- eller alarmudstyr. Transportabelt udstyr til sporing og lokalisering af farlige og skadelige faktorer. Ved personlige værnemidler forstås i denne bekendtgørelse alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod en eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet, samt ethvert tilbehør, der tjener dette formål. Arbejdsgiveren Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, opfylder de krav, der gælder for sådanne værnemidler efter Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF samt bekendtgørelse om indretning af personlige værnemidler. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener, ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse, passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning, er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred. Såfremt det på grund af flere risici er påkrævet samtidig at bære flere personlige værnemidler, skal disse kunne kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkel risiko. Arbejdsgiveren skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af personlige værnemidler og har ejendomsretten hertil. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler er rene, tørre og desinficerede, inden de tages i brug. Vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation kan træffe aftaler om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af arbejdsbeklædning og værnefodtøj. Dette gælder dog ikke arbejdsbeklædning og værnefodtøj, der er personlige værnemidler til beskyttelse mod risici omfattet af kategori III, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF. Hvor der på grund af arbejdets art sker en forurening af arbejdsbeklædningen, som bevirker, at det ikke kan anses for sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at den ansatte selv rengør beklædningen, kan sådanne aftaler heller ikke indgås. Tilsvarende aftaler kan indgås mellem en arbejdsgiver og de ansatte, når de ansatte ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, som skal udformes på dansk, medmindre sikkerhedshensyn ved anvendelsen tilsiger et andet sprog. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at alle oplysninger, der er nødvendige for, at hvert enkelt personligt værnemiddel kan anvendes fuldt forsvarligt, jf. § 5, forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte. Personlige værnemidler er beregnet til personlig brug og må kun anvendes til de angivne formål. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får instruktion i brugen af personlige værnemidler samt oplysning om de risici, der er forbundet med at undlade benyttelsen. Arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplæres og om fornødent trænes i at anvende personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal under hensyn til den aktuelle arbejdssituation ved skiltning angive det område, inden for hvilket personlige værnemidler skal bruges, samt arten af disse. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet under hensyn til den fysiske og psykiske belastning, ulempe m.v., der ved de enkelte arbejdsformer er forbundet med brugen af personlige værnemidler, samt personlige værnemidlers beskyttelsesevne, f.eks. ved begrænset arbejdstid, pauser og særlige velfærdsforanstaltninger. Arbejdslederen Arbejdslederen skal påse og medvirke til, at personlige værnemidler er til stede, hvor det er påkrævet, og at de bliver benyttet på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Ansatte De ansatte skal bruge de udleverede personlige værnemidler straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. De ansatte skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, herunder meddele eventuelle fejl og mangler til et medlem af arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Projekterende og rådgivere Den, der leverer et projekt, skal ved udarbejdelsen heraf tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og den efterfølgende drift af det færdige anlæg m.v., således at brug af personlige værnemidler i videst muligt omfang undgås. Det samme gælder for den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. Hvis brug af personlige værnemidler alligevel er nødvendig, skal den projekterende eller den rådgivende tage hensyn til, at de kan anvendes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Klage og dispensation Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet. Straf Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der overtræder §§ 3-5, § 6, stk. 1-3, og §§ 7-13, ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller tilsidesætter vilkår for tilladelser, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser. For de i stk. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2026. Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler ophæves.