Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond
The Social Investment Fund is set up as an independent public administrative unit, and the minister and board have defined powers, duties, and supervision roles.
- Jurisdiction
- Denmark
- Instrument
- Act or statute
- Citation
- A20260065629
- Status
- In force
- Version
- Undated source snapshot
- Language
- da
- Updated
- Official source
- View official record ↗
Statute overview
About this statute
This page preserves the statute’s identified version, provision structure, official source link, and stored legal text for reading and research.
Search within this statute
Search all stored provisions in this version.
Legal text
Provisions of Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond
Showing 1 of 1
- document Verify source ↗
Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond
The Social Investment Fund is set up as an independent public administrative unit, and the minister and board have defined powers, duties, and supervision roles.
Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond Herved bekendtgøres lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2025, med de ændringer, der følger af lov nr. 1774 af 29. december 2025. Etablering og formål m.v. Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning. Den Sociale Investeringsfond har til formål at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer. Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2: En investeringsfond. En udviklingsfond. Der fastsættes årligt temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde, og socialministeren fastsætter processen for fastsættelsen af temaerne. Socialministeren orienterer skriftligt fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et supplerende tema. Fonden skal til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og relevante organisationer og aktører formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde, jf. stk. 2. Socialministeren bemyndiges til at foretage kapitalindskud i fonden på op til 50 mio. kr. i forbindelse med etablering af fonden. Ministeren kan på et senere tidspunkt beslutte at indskyde yderligere midler i fonden. Yderligere midler efter stk. 1, 2. pkt., kan alene indskydes i fonden som følgende: Midler til temaer omfattet af § 1, stk. 4. Formålsspecifikke kapitalindskud på et overordnet niveau inden for de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, jf. § 1, stk. 4. Fondens første disposition over midler, jf. kapitel 2, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2. Fondens dispositioner Beslutninger om disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Fonden kan for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 4, anvende følgende forretningsdispositioner og finansieringsformer mod vederlag, herunder kombinationer heraf: Lån. Kapitalindskud. Kapitaltilsagn. Garantier. Tilskud. Indskydelse af midler i partnerskaber m.v. Stiftelse af selskaber, fonde og foreninger m.v. og erhvervelse og afhændelse af hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger m.v. Etablering af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v. Forberedelse, etablering og deltagelse i partnerskaber, indgåelse i samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet og igangsættelse eller deltagelse i øvrige initiativer. Andre lignende finansieringsformer og forretningsdispositioner, hvorom socialministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra fonden. Fonden kan i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab. Tildeling af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser, jf. dog stk. 2. Fonden kan som vilkår for tildeling af tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål. I sådanne tilfælde kan tildeling af tilskud ske uden gennemførelse af en ansøgningsrunde. Socialministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tildeling af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud og om tilsyn og kontrol. Statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. og private aktører kan deltage i de projekter, hvortil fonden tildeler midler. Private investorer kan investere i fondens portefølje. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter. Fonden skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde. Fonden kan i investerings- og udviklingsprojekter, jf. § 1, stk. 3, opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler. (Ophævet) Bestyrelse Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand, 1 næstformand og 6 andre bestyrelsesmedlemmer. Formanden, næstformanden og 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af socialministeren. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af KL. 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regioner. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges én gang. Socialministeren kan tilbagekalde et bestyrelsesmedlems udnævnelse, hvis bestyrelsesmedlemmet selv anmoder herom, eller hvis forudsætningerne for bestyrelsesmedlemmets udnævnelse bortfalder, herunder fordi bestyrelsesmedlemmet har medvirket til at træffe dispositioner på fondens vegne i strid med de temaer, der er besluttet i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, jf. § 1, stk. 4. Socialministeren fastsætter et honorar til bestyrelsens medlemmer. Fondens forhold reguleres i en vedtægt. Bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes af socialministeren. Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens midler i overensstemmelse med denne lov. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler. Afgørelser truffet af fonden kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Årsregnskabet for fonden skal revideres af en statsautoriseret revisor udpeget af bestyrelsen. Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for fonden som revisoren orientere socialministeren om årsagen til skiftet. Efter revision af årsregnskabet forsyner revisoren dette med en påtegning om, at det er revideret. Revisoren har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem. Fonden tegnes af bestyrelsesformanden. I bestyrelsesformandens fravær tegnes fonden af næstformanden. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af fondens arbejde inden udgangen af 2021 og en handlingsplan, som skal danne grundlag for stillingtagen til fondens videre organisering. Sekretariat Bestyrelsen antager den fornødne sekretariatsbistand. Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter og bl.a. yde bistand og rådgivning til fondens bestyrelse i forhold til investeringer, rammevilkår og lovgivning m.v. Rådgivende udvalg Der etableres et rådgivende udvalg bestående af op til 25 medlemmer med henblik på at rådgive fonden om dens aktiviteter. Det rådgivende udvalg kan ikke træffe beslutning om fondens arbejde. Socialministeren udpeger medlemmerne til det rådgivende udvalg. Medlemmerne af det rådgivende udvalg udpeges for en periode på 4 år. Et medlem af det rådgivende udvalg kan genudpeges én gang. Medlemmerne af det rådgivende udvalg skal repræsentere relevante aktører, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, videninstitutioner, civilsamfundsorganisationer m.v. Tilsyn med fonden Socialministeren fører tilsyn med fonden. Socialministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt. Bestyrelsesformanden holder socialministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller aktiviteter. Socialministeren kan fastsætte regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision, likviditetsforskydning m.v. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til socialministeren. Socialministeren oversender redegørelsen til Folketinget. Opløsning af fonden Fonden kan opløses ved lov. Ved opløsning af fonden, jf. stk. 1, overtager staten fondens formue og indtræder i øvrigt i fondens rettigheder og forpligtelser. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Loven træder i kraft den 15. december 2018. (Udelades) Ved den første udnævnelse af medlemmer af bestyrelsen, jf. § 9, udpeges 4 af medlemmerne for en periode på op til 2 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. De øvrige 4 medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode på op til 4 år med mulighed for genudnævnelse i 4 år. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1774 af 29. december 2025 (Mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Provision text is displayed from LexChat’s stored statute record. Use the official source links to verify amendments, commencement, and current legal force.
Ask AI about this statute
Bekendtgørelse af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sign in to ask AI about this statute
Sign in to start authenticated, citation-grounded statute research.
Sign inLexChat organizes source-backed legal information for research. Verify amendments, commencement, and current legal force with the official publisher before relying on it.