Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse Herved bekendtgøres lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og af § 8 i lov nr. 1761 af 29. december 2025. Den ændring, der følger af § 9 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. december 2026, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024. Institutionernes formål og opgaver Loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er oprettet af undervisningsministeren med henblik på at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde. Institutionen kan ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 1, foretage sig følgende: Gennemføre afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som indtægtsdækket virksomhed. Efter aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret erhvervsuddannelse), jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser. Efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. varetage undervisning for en eller flere af de nævnte institutioner med henblik på at sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område, herunder navnlig yderområder og landdistrikter. Efter overenskomst med en eller flere kommunalbestyrelser varetage undervisning af elever i 7.-9. og 10. klasse med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. folkeskolelovens § 22 a, stk. 1. Institutioner med ledig kapacitet skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen stille kapaciteten til rådighed herfor. § 1, stk. 2, nr. 5, ophæves den 17. marts 2026, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, som ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1309 af 30. november 2024, medmindre andet bestemmes ved lov. Efter overenskomst med en kommunalbestyrelse udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlæreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a. Institutionen kan udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed ud over det, der er omfattet af stk. 2, nr. 2. Institutionen kan afsætte producerede varer og tjenesteydelser på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om aftaler indgået efter stk. 2, nr. 4. Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og skal virke uafhængigt inden for denne lovs rammer. Institutionen skal i sit samlede virke og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Institutionens styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter, jf.

§ 17. Institutionens navn godkendes af undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten. Navnet skal indeholde betegnelsen forberedende grunduddannelse eller fgu. Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 5, stk. 1, eller godkendelse, jf. § 9, stk. 3, og datoen for offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Undervisningsministeren fastsætter regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt. Institutionen kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 32 tilsvarende anvendelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionens aftaler med andre uddannelsesinstitutioner efter stk. 1. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige denne lov med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde mellem og sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse på Bornholm. Kapacitetsstyring og struktur Kapacitetsstyring Undervisningsministeren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et sådant omfang, at alle, der er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne kan færdiggøre deres forberedende grunduddannelse i overensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Institutionen skal overalt på institutionen udbyde introduktionsforløb og alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet efter stk. 2, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter. Ministeren kan endvidere tillade, at institutioner fraviger kravet efter stk. 2, for så vidt angår pligten til at udbyde almen grunduddannelse på alle institutionens tilknyttede skoler. Institutioners og tilhørende skolers oprettelse og nedlæggelse Undervisningsministeren kan oprette nye institutioner eller efter høring af institutionens bestyrelse bestemme, at en eksisterende institution skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannelse. Ved oprettelse af en ny institution fastsætter undervisningsministeren vedtægten. Undervisningsministeren fastsætter et geografisk dækningsområde for institutionen og den geografiske placering af institution og tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Undervisningsministeren kan samtidig ændre andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov herfor som følge af oprettelsen. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution eller bestemme, at en af de tilhørende skoler skal nedlægges, hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingelser, som efter denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke opfyldes. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der nedlægges. Nedlægges en institution, tilfalder dens nettoformue statskassen. Gaver skænket til institutionen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler. Undervisningsministeren kan ændre andre instituti‌oners dækningsområde, hvis der er behov herfor som følge af nedlæggelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3. Sammenlægning og spaltning af institutioner Undervisningsministeren kan efter høring af instituti‌onernes bestyrelser sammenlægge to eller flere institutioner omfattet af loven. Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution. Undervisningsministeren fastsætter et geografisk dækningsområde for den nye, sammenlagte institution og den geografiske placering af institutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Undervisningsministeren kan samtidig ændre andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov herfor som følge af sammenlægningen. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse spalte en institution. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner efter loven. Undervisningsministeren fastsætter geografiske dækningsområder for de udspaltede institutioner og den geografiske placering af de nye institutioner og tilhørende skoler inden for de nye dækningsområder. Undervisningsministeren kan samtidig ændre andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov for dette som følge af spaltningen. Sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Det er en betingelse for sammenlægning eller spaltning efter §§ 7 og 8, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. Undervisningsministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt. Undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8, herunder regler om opgørelse af aktiver og passiver, og om, at selskabslovens kapitel 15 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Institutionens ledelse Bestyrelsens sammensætning Institutionen ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige antal. Undervisningsministeren kan for institutioner med dækningsområder inden for otte kommuner eller derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være op til 15. Ved institutionssammenlægninger kan undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution i en overgangsperiode på 4-8 år kan have mere end 11 medlemmer med stemmeret. Bestyrelsens sammensætning fastsættes i vedtægten. Bestyrelsen sammensættes, så følgende i institutionens dækningsområde udpeger udefrakommende medlemmer af bestyrelsen: Kommunalbestyrelserne (et eller flere medlemmer). Arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation. Bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser. Endvidere udpeges af og blandt institutionens medarbejdere 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene medlem har stemmeret. Antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne kan dog udvides, med sigte på at medarbejdere fra forskellige skoler tilhørende institutionen kan være repræsenteret i bestyrelsen. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Elevrådet, jf. § 25, udpeger en tilforordnet til institutionens bestyrelse. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke. Medlemmer omfattet af § 12, stk. 2, udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 12, stk. 2. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om vederlag efter stk. 3. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen. Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, kommunale selskaber el.lign., foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1 ikke anvendelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår et lejeforhold anses for at være af uvæsentligt omfang. Bestyrelsens funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner. Bestyrelsens ansvar og opgaver Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt og en forretningsorden for sit virke, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 9, stk. 3. Bestyrelsen skal fastsætte mål for elevernes overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale. Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål. Bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Bestyrelsen skal sikre, at institutionen i sit virke er uafhængig. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål og alene virker til fremme heraf. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre, at de tilskudsberettigede aktiviteter foregår i egnede lokaler med faciliteter, udstyr m.v., som er i en forsvarlig standard og stand. Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1. Søgsmålskompetence Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren. Institutionens leder Institutionens leder har ansvaret for den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse. Institutionens leder varetager sin daglige ledelse af institutionen således, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, bestyrelsens godkendte budget overholdes, institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer og ledelsen af hver af de skoler, der hører til institutionen, kan sikre den fornødne pædagogiske kvalitet i undervisningen. Elevråd Eleverne har ret til at danne et elevråd på institutionen, som i sit virke skal være baseret på demokratiske principper. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Overholder elevrådet ikke demokratiske principper, kan institutionens leder suspendere elevrådet. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd, rådets virksomhed, suspension og bestyrelsens forpligtelse over for rådet. Institutionernes økonomiske forhold Tilskud til institutionerne Undervisningsministeren yder et grundtilskud pr. institution og et grundtilskud pr. tilhørende skole. Grundtilskud fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren yder endvidere et taxametertilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions samlede antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Undervisningsministeren yder et særligt tilskud for udslusning af elever til uddannelse eller beskæftigelse. Tilskuddet ydes for elever, der i forlængelse af et forløb på forberedende grunduddannelse af mindst 1 måneds varighed går videre i kompetencegivende uddannelse eller lønnet beskæftigelse, herunder deltidsbeskæftigelse. Tilskuddet ydes, når institutionen har dokumentation for, at deltageren har været i gang med en tilskudsberettigende aktivitet i 12 uger inden for en periode på 4 måneder efter forløbet. Tilskuddet fastsættes som en takst pr. årselev på de årlige finanslove. Undervisningsministeren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Uanset stk. 1-4 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. § 9, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, kan maksimalt gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal. Undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af instituti‌oner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 6, stk. 2. Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 1 og 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål. Tilskud kan udbetales forskudsvis. Undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne. Kommunalbestyrelserne i kommunerne inden for institutionens dækningsområde kan yde tilskud til institutionen ud over deres andel af tilskud, jf. § 26, jf. § 42, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter. Regionsrådet kan efter ansøgning fra en institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efterud­dannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værkstedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet, ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til ud­vikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommu­nalbestyrelsen. Undervisningsministeren kan refundere institutionernes udgifter til elever på erhvervsgrunduddannelse, der som led i et kombinationsforløb deltager i undervisning ved en folkehøjskole, jf. § 8, stk. 2, i lov om folkehøjskoler. Institutionen kan af egne midler sørge for befordring af elever. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever på forberedende grunduddannelse kan benytte denne. Momskompensation Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Undervisningsministeren kompenserer institutionen for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret, og som institutionen afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter denne lov. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne. Tilskudsvilkår Inden for sit formål disponerer institutionen frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 26-28 og over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionen opfylder de bestemmelser, der gælder for uddannelsen og institutionens opgaver i øvrigt. Det er endvidere en betingelse, at instituti‌onen gennemfører den undervisningsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionen kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til instituti‌ons- og undervisningsformål. Tilskud, der efter § 28 er ydet, under forudsætning af at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår for institutionernes virksomhed, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilsvarende formål i lovgivningen, herunder om institutionens kvalitetssystem og energibesparelser. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud efter stk. 1. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside sin begrundelse for at undlade dette. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til institutionerne efter §§ 26-28, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om instituti‌onernes virksomhed efter §§ 26-28, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen. Institutionen er omfattet af statens selvforsikringsordning. Regnskab og revision Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 15, stk. 1. Institutionerne skal efter anmodning fra undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 33, stk. 3 og 4. Institutionernes regnskaber er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen for institutionen ansætter en revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den antagne revisor og om skift af revisor. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale et samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte revisor. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om revision efter stk. 4 og om den antagne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde et lejeforhold efter stk. 1 er af uvæsentligt omfang . Særlige tilskud til specialpædagogisk bistand Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse. Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til undervisningsministeren, jf.

§ 41. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 40, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf. Kommunale bidrag m.v. For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten, jf. dog stk. 3 og 4. Bidraget efter 1. pkt. fastlægges af Undervisningsministeriet i 2025 og reguleres efterfølgende årligt med det generelle pris- og lønindeks. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken eleven ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes. Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. For elever, for hvem kommunalbestyrelsen godkender forlængelse af uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb eller træffer beslutning om deltagelse på nedsat tid ud over en periode på 20 uger, jf. § 9, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen. Det kommunale bidrag efter stk. 1 afholdes alene, for så vidt angår den del af elevens forløb, der efter § 26 udløser statstilskud til institutionen. Efter hvert kvartal foretager institutionen en særskilt beregning af de bidragsmæssige konsekvenser for de enkelte kommuner, der ifølge institutionens oplysning skal betale bidrag efter § 42, stk. 1. Beregningen foretages efter reglerne for beregningen af statstilskud. Bidragsopkrævningen gennemføres ved modregning i udbetalingerne i juli måned til kommunerne af indkomstskat, statstilskud m.v. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indtastning, fejlretning og indsendelse. Elevens hjemstedskommune kan kræve refusion af bidrag i henhold til § 42, stk. 1, fra en anden kommune, der i henhold til § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er handlekommune eller refusionspligtig for eleven den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes, jf. § 42, stk. 2. Elevernes forhold Skoleydelse Institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud. Skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge for elever, som er under 18 år, 621 kr. pr. uge for hjemmeboende elever på 18 år eller derover og 1.440 kr. pr. uge for udeboende elever på 18 år eller derover. Der ydes et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever, som er enlige forsørgere, og på 561 kr. pr. uge til elever, som er ikke enlige forsørgere. Beløb efter stk. 2 er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Undervisningsministeren refunderer institutionernes udgift til skoleydelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen og tillæg til skoleydelsen, herunder om, at disse ikke skal udbetales til visse grupper af elever, og at de nedsættes forholdsmæssigt for elever, der uden lovlig grund kommer for sent til eller udebliver fra undervisnings- eller produktionsaktiviteten, ikke aktivt deltager i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle uddannelsesplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som efter institutionens skøn bidrager til opfyldelse af uddannelsesplanen. Erstatningsordning for elever Elever, som på institutionen kommer til skade under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Udgifterne til ydelser afholdes af staten. Ordningen efter stk. 1 omfatter de elever, der udløser statstilskud, og elever, for hvem kommunen afholder udgifterne efter § 42, stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om indberetning af skader, anvendelse af skemaer m.v. og ordningens administration i øvrigt. Undervisning og prøver inden for Danmarks Fængsler Danmarks Fængsler kan til indsatte og eventuelt tidligere indsatte i fængsler og arresthuse udbyde undervisning efter lov om forberedende grunduddannelse. Danmarks Fængsler kan tillige afholde prøver. Udgifter i forbindelse med undervisning og prøver samt eventuel specialpædagogisk bistand m.v. afholdes af Danmarks Fængsler. Undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om undervisning og prøver i regi af Danmarks Fængsler, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervisningen, deltagerkreds og undervisningstid og om administration af ordningen i øvrigt. Tilsyn m.v., oplysningsforpligtelser og klage Tilsyn, påbud og tilbageholdelse og bortfald af tilskud Undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne og undervisningen, herunder undervisning, der udbydes af Danmarks Fængsler. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller lov om forberedende grunduddannelse eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. Efterkommer bestyrelsen ikke påbud fra undervisningsministeren, eller forsømmer bestyrelsen i væsentlig grad at varetage sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, kan ministeren beslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Bringer bestyrelsen ved sine dispositioner institutionens videreførelse eller elevernes undervisning i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og ministeren kan i forbindelse hermed beslutte, at bestyrelsens opgaver i en periode fastsat af ministeren, eller indtil der efter ministerens bestemmelse er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt, varetages af personer, der udpeges af ministeren. Fremgår det af revisionsprotokollen for en institution, at der er sket lovovertrædelser, eller konstateres der i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler forhold, der strider mod god forvaltningsskik, iværksætter undervisningsministeren snarest foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. Undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 37, ministerens påbud, jf. § 48, stk. 2, eller ministerens påbud om at udarbejde en handlingsplan, jf. § 51, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forberedende grunduddannelse og regler fastsat i medfør heraf. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret eller erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er risiko for, at en institutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en handlingsplan, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions virke er utilstrækkelig. I handlingsplanen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i institutionens virke i forbindelse med et pålæg om at udarbejde en handlingsplan. Oplysninger til undervisningsministeren m.v. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om uddannelsen, herunder undervisning efter § 1, stk. 2, nr. 4, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb, aftaler om afsætning af institutionens produktion og andre aftaler og institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 15, til brug for fastlæggelse af tilskud, skoleydelse, kommunale bidrag, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, og fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutioner og elever, herunder om anvendelse af digital signatur. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger. Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af fælles administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger fastsætte regler om krav hertil. Institutionen skal sikre, at informationer om institutionen, som ikke er omfattet af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., er oplyst på institutionens hjemmeside på en lettilgængelig måde. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Klager Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf indbringes for ministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist. Afgørelser om tildeling af særlige tilskud til institutionens udgifter til elever med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 40, stk. 1, kan eleven indbringe for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser og territoriale bestemmelser Ikrafttræden Loven træder i kraft den 1. juli 2018. Institutionerne påbegynder udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller snarest derefter. Oprettelse af institutioner for forberedende grunduddannelse (Udelades) (Udelades) Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for institutioner oprettet efter stk. 1. (Udelades) De første bestyrelser (Udelades) Ansatte, der overføres til institutioner for forberedende grunduddannelse Institutioner for forberedende grunduddannelse overtager fra eksisterende institutioner m.v., som har uddannelse eller aktivitet, som forberedende grunduddannelse skal træde i stedet for, det personale, som er knyttet til sådan uddannelse eller aktivitet. Undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte institutioner og det berørte personales faglige organisationer. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder anvendelse for det i stk. 1 nævnte personale. Tjenestemænd overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen i § 62 finder anvendelse for disse tjenestemænd. Tjenestemænd, der er ansat ved en afgivende institution, jf. § 59, overgår til ansættelse ved institutionen for forberedende grunduddannelse på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, der er reguleret i tjenestemandslovgivningen og i lovgivningen om kommunalreformen. Beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand og suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af institutionen. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overgang til en institution for forberedende grunduddannelse og har pligt til at underkaste sig de forandringer i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning. Institutionen for forberedende grunduddannelse afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Klage over en institution for forberedende grunduddannelses beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende tjenestemand indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter institutionens meddelelse af beslutningen. § 57 finder tilsvarende anvendelse. I tilfælde af en institution for forberedende grunduddannelses ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften. Staten afholder udgiften til pension til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd og deres efterladte, jf. dog stk. 7 og 8. Til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller uegnethed, afholder den enkelte institution for forberedende grunduddannelse pensi‌onsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63 1/2 år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63 1/2 år, hvis de efter den 1. august 2019 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning. For de i stk. 1 nævnte tjenestemænd indbetaler institutionerne for forberedende grunduddannelse pensionsbidrag til staten efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler. Territoriale bestemmelser Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 279 af 26. marts 2019 (Bestyrelsessammensætning) Lovændringen vedrører § 11, stk. 3. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2022. Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet) Lovændringen vedrører

§ 44. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021. (Udelades) Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR. Lov nr. 693 af 24. maj 2022 (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 693 af 24. maj 2022 er bekendtgjort i Lovtidende den 25. maj 2022. § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 c, § 22 c, § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17. marts 2026. Lov nr. 754 af 13. juni 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.) Lovændringen vedrører

§ 44. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2. (Udelades) Lov nr. 635 af 11. juni 2024 (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v.) Lovændringen vedrører § 3 a, § 4, stk. 2 og 3, § 17, stk. 2, § 26, stk. 4 og stk. 6, §§ 31 a og b, og § 42, stk. 1, 3 og 4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august 2024, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 5, 17 og 20, § 31 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, § 2, nr. 9, og §§ 3 og 5-7 træder i kraft den 1. januar 2025. (Udelades) Lov nr. 1659 af 30. december 2024 (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-6. (Udelades) § 1, nr. 1-3, 5-7, 10, 11, 15, 18, 22-25, 27-33, 35, 37-40, 42-55, 57-64, 66-75 og 77-79, og §§ 2-11 træder i kraft den 1. august 2025. (Udelades) (Udelades) Lov nr. 1761 af 29. december 2025 (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) Lovændringen vedrører § 31, stk. 2. indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3. (Udelades) (Udelades)