Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper I medfør af § 9 j, stk. 2, § 12, stk. 1, nr. 1-4, stk. 3 og 4, § 13, stk. 1, § 15, § 20 d, § 23, stk. 1, og § 24, 2. pkt, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 11. juni 2024, som ændret ved lov nr. 1648 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 341 af 25. februar 2026 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang: Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed Formålet med uddannelsen til sætteskipper er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Sætteskipperen skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som fører på skibe under 3000 BT. Uddannelsen til sætteskipper skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage på under 3000. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Uddannelsen er normeret til 1 års teoretisk undervisning og op til 1 år og 6 måneders praktik (fartstid). I løbet af praktikperioden skal der opnås 12 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen til sætteskipper er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Ny national og international viden og nye metoder, integreres i undervisningen. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes praktik (fartstid). I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en sætteskipper kan møde i sit arbejdsliv. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Praktik Praktikken (fartstid) skal finde sted i et søgående handelsskib, der med hensyn til størrelse, fremdrivningseffekt, driftsforhold, udstyr, bemanding samt besætningens erfaring og arbejdsbelastning kan fungere som et effektivt praktiksted til søs. Praktikken (fartstiden) skal kvalificere den studerende til opnåelse af sønæringsbevis. Praktikken (fartstiden) skal foregå under vejledning af en kvalificeret officer og skal gennemføres i henhold til en af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkendt uddannelsesbog. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik (fartstid) kan gennemføres inden for den normerede tid. Praktik (fartstid) skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for den studerende samt udføre vejledning af den studerende såvel før som under praktikforløbet. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformning af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik. Praktik (fartstid) udføres som lønnet praktik (fartstid) som overtallig om bord i et skib. Praktikken (fartstid) kan være ulønnet, hvis den gennemføres på et skib, som er registeret i udlandet, og hvis rederiet erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Under ulønnet praktik, jf. stk. 1, kan den studerende modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må svare til højst 3.375 kr. om måneden (2023-niveau) og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst. Beløbsgrænsen for en erkendtlighed, jf. stk. 2, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Adgang og optag Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. Adgang til sætteskipperuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en uddannelse til kystskipper. Adgang til sætteskipperuddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren er i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, uddannelsen giver ret til, er skikket til udkig og er i besiddelse af et gyldigt vagtholdsbevis. Adgang til uddannelsen forudsætter endvidere, at en herboende ansøger har lovligt ophold i Danmark. En person, som optages på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad, kan samtidig deltage i uddannelsen til sætteskipper. En person, som har gennemført uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad, kan optages på uddannelsen til sætteskipper med henblik på omskoling. En uddannelsesinstitution kan tillade, at en elev på den grundlæggende maritime uddannelse til kystskipper kan fortsætte på sætteskipperuddannelsen, selv om eleven ikke har gennemført et eller flere af følgende elementer i uddannelsen til kystskipper: Kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC). Kursus i brandledelse i skibe. Sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B. En elev, der er optaget uden det i stk. 1, nr. 2, nævnte kursus, skal have mulighed for at tage dette kursus i løbet af uddannelsen til sætteskipper. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 9, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer. Tilladelse efter stk. 2 og 3 omfatter som udgangspunkt kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution medmindre uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse, beslutter, at tilladelsen skal gælde alle udbud af uddannelsen. Studieordning Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. I studieordningen fastsættes nærmere regler for uddannelsens mål, uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning, undervisnings- og samarbejdsformer, samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, studieplaner, valgfag, prøver og anvendte bedømmelsesformer, studieaktivitet, merit, retningslinjer for praktikperioden, herunder brug af uddannelsesbog, orlov og dispensation. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Prøver og eksamen For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse i maritime uddannelser og videregående kunstneriske uddannelser. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når den studerende har gennemført hele uddannelsen og bestået de afsluttende prøver. Studerende, som tillige har gennemført uddannelsen til maritim teknolog eller den tidligere uddannelse som skibsmaskinist, kan opnå eksamensbevis som Dual Purpose Officer 3000 (DP 3000). Underviseres kvalifikationer Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution. Merit, klageadgang, forsøg og dispensation m.v. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan meddele merit for praktik til ansøgere, som tidligere har opnået fartstid, som er relevant for uddannelsen til sætteskipper. Merit for ansøgere som ikke opfylder kravene i § 3, stk. 1, 2. pkt. forudsætter, at institutionen har fået skriftligt tilsagn fra Søfartsstyrelsen om, at betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis vil være opfyldt, når den studerende har gennemført uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrundet indstilling herom. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse efter stk. 3 og 4 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. Klageadgang Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. Retlige spørgsmål ved uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Forsøg og dispensation Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Fortsat indskrivning Indskrivning på uddannelsen forudsætter, at den herboende studerende har lovligt ophold i Danmark. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026. Bekendtgørelser nr. 798 af 18. juni 2018 om uddannelsen til sætteskipper ophæves. Studerende, der har påbegyndt en uddannelse efter regler nævnt i stk. 2 før den 1. august 2026, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for studerende som nævnt i stk. 3, der afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en sætteskipper skal opnå i uddannelsen Læringsmål for viden er, at sætteskipperen har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe under 3000 BT i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) kendskab til principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 8) viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om iværksætteri og innovation. Læringsmål for færdigheder er, at sætteskipperen kan 1) planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, 2) organisere lastbehandling og stuvning, 3) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kW, 4) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 5) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 6) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, 7) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, 8) anvende relevant international og dansk regulering, 9) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde anvende og evaluere procedurer, 10) anvende skibets sikkerhedsruller, på såvel dansk som engelsk, 11) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 12) varetage funktionen som brandleder. Læringsmål for kompetencer er, at sætteskipperen kan 1) selvstændigt varetage funktionen som styrmand i alle skibe og fører i skibe under 3000 BT i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye processer, 4) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 5) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer, 6) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe på alle have, 7) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe og 8) skaffe de relevante informationer til opgaveløsning om bord. Beskrivelse af indholdet af uddannelsen til sætteskipper Fagemne Semester Centrale temaer Operation 0,67 Stabilitet : Skibets stabilitet under alle forhold. Sikkerhedsrisici og påvirkninger : Ved planlagte og uforudsete hændelser for skib, ladning og udrustning. Operationer : Tilsyn med lasten samt tilsyn med skibets tilstand under rejsen. Regler og regulering: Nationale og internationale reguleringer, koder og sikkerhedsforskrifter. Skibsføreren som myndighed : Søret, befragtning og skibsadministration samt skibsførerens rettigheder og pligter. Teknisk drift og administration : Syn, forsikring og klassifikation af skibe. Ledelse 0,10 Besætningsledelse: Ledelse og samspil mellem leder og medarbejder under ordinær skibsdrift samt i nød- og krisesituationer. Nautik 0,44 Stedbestemmelse: Anvendelse af navigationsudstyr i skibe samt bestik. Meteorologi : Karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, bølger, havstrømme, sejlads i is. Manøvrering: Skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt nødsituationer. Kommunikation: Nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS. Sejlads- og ruteplanlægning: Organisering af informationsindsamling, sejladsplanlægning og sejladsgennemførelse. Navigationsudstyr: Anvendelse, organisering, kontrol og vedligeholdelse/opdatering af udstyr. Vagthold og kollisionsforebyggelse : Organisering af bro- og dæksvagten. Maskinlære og maritim teknologi : Skibsmaskineri samt hjælpe- og servicesystemer, herunder varetagelse af skibsmaskineri under 750 kW (Duelighedsbevis i motorpasning). Full Mission 0,07 Full Mission træning: Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav vedrørende vagthold på broen, hvor der indgår træning jf. STCW-kodens tabel A-II/1. BRM 0,03 Bridge Ressource Management : Med fokus på human factors er formålet med dette kursus at give forståelse for samspillet mellem mennesker, som i samarbejde skal løse en kompleks arbejdsopgave, jf. STCW-kodens tabel A-II/1 og A-II/2. Sikkerhed 0,40 Sikkerhedsledelse og arbejdsmiljølovgivning: Nationale og internationale regler samt skibets sikkerhedsledelsessystem. Skibets sikkerhed: Planlægning og organisering af ordinær skibsdrift. Maritim sikkerhedskommunikation: Kommunikation under driftsmæssige forhold. Ladninger, der udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko: Ladningens indvirkning på besætningens sikkerhed. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse: Internationale og nationale miljøregler, anvendelse af skibets beredskabsplan i tilfælde af forureningsulykke. Arbejdsmiljø (§ 16) 0,03 Arbejdsmiljøkursus: Uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§ 16), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Maritim sikringsofficer 0,03 Maritim sikring: Funktion som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. IT- og cybersikkerhed 0,03 IT- og cybersikkerhed: Sammenkobling af computersystemer, sikkerhed og beskyttelse. Sundhed A 0,10 Sygdomsbehandleruddannelse: Varetagelse af funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. GOC 0,10 Generelt certifikat som radiooperatør i GMDSS (GOC): I henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2 og Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Total 2 semestre Praktik Den studerende skal have gennemgået minimum 6 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW-konventionens reglement II/1. Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende får lejlighed til at gå vagt ved kanal-passager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW-konventionens kapitel VIII. Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser familiarisering med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Praktikken gennemføres, så den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre styrmænds og skibsføreres opgaver, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen. Den studerende skal opnå kendskab til driftsopgaverne på handelsskibe og planlægning og organisering af arbejdet om bord. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Oversigt over kvalifikationskrav mv., en sætteskipper skal opfylde 1) Viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement II/1 paragraf 2 samt STCW-konventionens reglement II/2 paragraf 4.3. 2) Maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A i henhold til Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 3) Uddannelse i sikringsberedskab, i særlige sikringsopgaver i skibe samt som Ship Security Officer jf. STCW-konventionens reglement VI/6 paragraf 1 (Security Awareness), reglement VI/6 paragraf 4 (Designated Security Duties) samt reglement VI/5 paragraf 1.2 (Ship Security Officer) – alle i henhold til Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, 4) Uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§ 16), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav 5) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1og A-II/2. 6) General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.